Bangs ingefærshots – Økologiske og lokalt produceret i Danmark
Få et boost af ingefær med Bangs 100% økologiske ingefærshots! Vores shots er fremstillet i Danmark og er certificeret økologiske af Miljø- og Fødevareministeriet, hvilket betyder, at hele vores produktionsproces lever op til de danske regler for økologisk produktion. Det betyder også, at Bangs økologiske ingefærshots ikke indeholder unødvendige tilsætningsstoffer. Bedre for dig, bedre for vores grundvand og bedre for vores planet.
Ingefær af høj kvalitet fra Peru – fuld af gode egenskaber
Vi ønsker at give dig den fulde ingefæroplevelse, og derfor tilsættes der ikke sukker til nogen af vores shots. Vores lemon ingefærshot, gurkemeje ingefærshot og granatæble ingefærshot indeholder kun naturligt forekommende sukker fra frugterne. Alle vores ingefærshots er baseret på økologisk, højkvalitets peruviansk ingefær, som er kendt for sin fremragende kvalitet takket være klimaet og jorden, det dyrkes i. Det giver ingefæren en mere krydret og intens smag. Vores drikke indeholder ingefær, der er “Not from concentrate” (NFC), hvilket betyder, at vi bevarer så meget af den naturlige næring og karakter fra rå ingefær som muligt for at sikre en lækker og nærende drik.
Pasteurisering for sikre shots og længere holdbarhed
Vores økologiske shots er pasteuriseret, hvilket gør dem sikre at drikke og forlænger deres holdbarhed. Pasteurisering er en proces, hvor juicen opvarmes mildt for at eliminere potentielt skadelige bakterier og mikroorganismer, som naturligt findes i frisk frugt. Ved at fjerne dem kan vi sikre, at juicen holder sig frisk længere og dermed undgå unødvendigt madspild. Det betyder også, at du kan nyde vores ingefærshots uden bekymring for bakterier, der kan påvirke din sundhed negativt. Pasteurisering gør det muligt at nyde alle fordelene ved vores shots på en sikker og bæredygtig måde.
Emballage og holdbarhed for vores økologiske ingefærshots
Vores ingefærshots fås i to praktiske størrelser: En handy 60 ml flaske, perfekt til at tage med på farten, og en 300 ml flaske til dem, der bare ikke kan få nok og gerne vil have den stående klar i køleskabet. Begge flasker er lavet af PP og kan genanvendes. De praktiske 60 ml shots fås i hyldeklare bakker med 25 shots eller på kvartpalle-displays, mens 300 ml flaskerne kommer i hyldeklare bakker med 9 shots eller på kvartpalle-displays.

